HEN O VER T O R VE NE 2 DANSK KIRKELIV 1995-2010 Da globaliseringen kom til Danmark og Den Danske Folkekirke I 1997 udkom det fælles kirkeblad “Hen Over Torvene” for Vor Frue Kirke og Århus Domsogn for første gang. To år før, i 1995, havde FN holdt sit sociale topmøde i København. Umiddelbart har de to begivenheder ikke meget tilfælles. Den ene fandt sted i Århus, den anden i København; den ene begivenhed var – med al respekt for kirkebladet – mindre, mens topmø- det samlede stats –og regeringsledere fra hele verden. Alligevel hænger de to begivenheder sammen og peger fremad på de 15 år, der er gået. FNs sociale topmøde efterlod sig ét ord og én fortælling om, hvordan verden og dermed også kirke og kristendom skal forstås. Ordet var globalisering, og fortællingen gik ud på at forstå, at verden er blevet mindre og mere rastløs i en ubrudt bevægelse af varer, penge og mennesker hen over alle synlige og usynlige grænser. Måske vil vi om nogle år kigge undrende tilbage på de stakke af bøger, artikler og analyser, der fulgte i globaliseringens kølvand, og som var med til at skabe den verden, som de mange ord dissekerede på kryds og tværs. Men oplevelsen af at leve i en helt ny global verden Dansk kirkeliv 1995-2010 Af Peter Lodberg, lektor i teologi ved Aarhus Universitet kan være med til at kaste lys over en række af de tendenser, der har præget folkekirkens liv gennem de sidste 15 år. Det religiøse landkort ændrer sig Globalisering betyder, at mennesker rejser over grænser. Når det sker, tager man sin religion og kultur med sig. Derfor er globalisering også motoren i mødet mellem mennesker med forskellige religioner og kulturer, mellem de fastboende og tilfl ytterne. I de sidste 15 år er der fl yttet fl ygtninge, indvandrere, studerende, forskere og forretningsfolk til Danmark. På hver deres måde har de påvirket danskerne og deres samfund. Nogle af tilfl ytterne har været med til at ændre det religiøse landkort i Danmark. Islam er blevet den næststørste religion i landet og har skabt spændinger i folkekirken mellem medlemmer, der er ligeglade, ønsker dialog eller konfrontation med muslimer om forskelle og ligheder mellem kristendom og islam. Frygten, uroen, nysgerrigheden eller glæden over, at der nu lever muslimer synligt i Danmark som danske statsborgere har præget folkekirkens medlemmer, sådan som det har præ- get hele det danske samfund. Der er blevet holdt mange foredrag og diskussionsmøder i folkekirken om og med muslimer gennem de sidste 15 år. Dermed har folkekirken været med til at varetage en “stedfortræ- dende funktion” for hele samfundet som diskussionsforum for et emne, der har betydning for os alle. Samtidig med at antallet af muslimer er vokset, stiger også antallet af indvandrere og fl ygtninge, der kommer til Danmark med en anden udgave af kristendommen end den evangelisklutherske. Ortodoks og katolsk kristendomsforståelse bringer dele af den kirkehistoriske og teologiske mangfoldighed tættere på. Mangfoldigheden af forskellige udgaver af kristendommens udtryksformer er blevet forstærket af karismatiske kristne indvandrere fra ikke mindst USA og fl ere afrikanske lande. Begrebet “migrantkirker” er opstået og signalerer, at der eksisterer kristne kirker i Danmark for første og andengenerationsindvandrere. Migrantkirkerne udgør et socialt netværk for medlemmerne og hjælper dem til at fi nde sig til rette i Danmark. USA’s betydning for folkekirken Globalisering betyder også amerikanisering. Kulturelt, økonomisk og politisk har USA sat dagsorde

henovertorvene 1 henovertorvene 2 henovertorvene 3 henovertorvene 4 henovertorvene 5 henovertorvene 6 henovertorvene 7 henovertorvene 8 henovertorvene 9 henovertorvene 10 henovertorvene 11 henovertorvene 12 henovertorvene 13 henovertorvene 14 henovertorvene 15 henovertorvene 16 vestre