HEN O VER T O R VE NE 3 DANSK KIRKELIV 1995-2010 nen for udviklingen i Danmark og folkekirken. Det gælder på det helt nære plan med indoptagelsen af den amerikanske tradition for halloween, der har givet nyt liv til den gamle danske tradition for Allehelgen. Nu sættes der græskar og lys op foran husdøren, og der holdes halloween-gudstjenester rundt omkring i landet. Vielsesritualet ændres også umærkeligt, når brudeparret får indført traditionen for, at brudgommen må kysse bruden. “You may now kiss the bride” lyder det i amerikanske fi lm, og det gør vi så i folkekirken. Men også på det større plan er vi under indfl ydelse af det amerikanske. Den amerikanske tradition for adskillelse mellem stat og kirke har i Danmark fundet tilhængere langt ind i liberale og konservative politiske kredse, som tidligere stod vagt om den særlige danske dobbeltmodel med statsunderstøttet folkekirke og religionsfrihed på samme tid. Tanken om, at folkekirken skal konkurrenceudsættes ligesom DSB eller PostDanmark, fordi tiden er til at nedbryde alle former for monopoler, deles af både unge socialister og liberalister, der drømmer om en politisk karriere på Christiansborg. Fornyelser i sognemenigheden Den amerikanske inspiration præger også det fornyelsesarbejde, der er sket i de sidste 15 år i folkekirkens sognemenigheder. Mange nye initiativer har set dagens lys: samtalegrupper bå- ret af deltagernes livsfortællinger, sorggrupper, kirkehøjskoler, spaghetti-gudstjenster for børn og deres travle forældre, pilgrimsvandringer, meditationsgudstjenster, rock-gudstjenester og bibelmaraton, hvor Biblen i løbet af en bestemt periode læ- ses fra begyndelse til afslutning. Disse og mange andre nye initiativer peger i retning af en meget stor kreativitet i folkekirken og en vilje til at tænke nyt. Sognekirken udvikler sig i retning af at blive et netværk, hvor mennesker mødes på kryds og tværs. Ikke mindst på undervisningsområdet med folkekirkens tilbud om indledende konfi rmandforberedelse for elever i 3.-4.-klasse har de sidste 15 år været præget af en markant udvikling, der skal medvirke til at imødegå det, som har været på mange præster og menigheders læber i den forløbne periode: tab af tradition og viden om kristendommens mest elementære indhold og betydning. Samtidig har der været en voksende interesse for det, som man kan kalde for katedralkristendom. Det er de sider af kristendommen, der hænger sammen med fornemmelsen af det store rum, den lange europæiske kulturtradition, den fl otte klassiske musik og folkekirkens plads som én af hovedhjørnestenene i det danske samfund. 15 år er ikke lang tid, men ser man tilbage “hen over tiden og torvene”, så har folkekirken på sin egen måde levet med i den revolution, der har præget det globaliserede samfund siden 1995. Foto: Torsten Nielsen
henovertorvene 1 henovertorvene 2 henovertorvene 3 henovertorvene 4 henovertorvene 5 henovertorvene 6 henovertorvene 7 henovertorvene 8 henovertorvene 9 henovertorvene 10 henovertorvene 11 henovertorvene 12 henovertorvene 13 henovertorvene 14 henovertorvene 15 henovertorvene 16 vestre