HEN O VER T O R VE NE 6 BLADE FORGÅR – KIRKEMUSIKKEN BESTÅR Blade forgår – kirkemusikken består Hen over Torvene skulle i 2010 opleve opfyldelsen af en gammeltestamentlig profeti: Enden kommer, enden kommer; den er vågnet og tager sigte på dig; se det kommer. Turen kommer til dig….(Ez. 7,6) Således er dette nummer det sidste i en række af 15 årgange. Kommunikationen mellem folk og kirke ændres, men Vor Frue og Sct. Clemens er stadig fi neste venner, de vil blot prøve hver sit koncept. Det har været en spændende, lærerig og udfordrende opgave i 14 år at forsøge at “sætte kød” på kirkernes musikalske arrangementer og sætte lys på de mange koncertgivere samt evt. bidrage en brøkdel til at stimulere interessen for den store og righoldige kirkemusik, som de to gamle midtby-kirker så fl ot varetager for således at videreføre de stolte traditioner, deres forgængere søsatte. Og med kirkernes klangskønne vokalensembler og en uovertruffen orgelpark er der jo heller ingen undskyldning for undladelsessynder!! Der skal herfra lyde en stor tak for en stålsat samarbejdsvilje hos de travle kirkemusikere, Anders Riber, Poul S. Jacobsen, Murray Stewart, Kristian Krogsøe og Carsten Seyer-Hansen, som jeg af og til har måttet “stresse” lidt for at få koncertaftaler og programmer i stald 3 måneder i forvejen. Med det lykkedes altid! Og tak til mange læsere for mangt et skulderklap. Lifl igt er mindet om overstået møje. (latinsk ordsprog) Århus Domkirke Det er først inden for de sidste 150 år, at Barokken er blevet betragtet som en yndet stilart mellem renæssancen og neoklassisismen. I den periode eksisterede begrebet slet ikke for den skabende kunstner. Stilarten, kendetegnet ved monumentalitet, pragt og svulstighed, dateres i musikkens verden lidt senere end de andre kunstarter, men barokmusikken med dens ‘swing’ og spilleglæde lever som aldrig før. Adskillige barok-specialiserede ensembler har set dagens lys både ude og herhjemme, og tirsdag d. 31/8 kl. 19.30 spiller Baroque-Aros i Domkirken i anledning af festugen. Disse barokmusikere, der første gang lod sig høre i Vor Frue i december 2009, tryller med Bach, Händel, Vivaldi m.fl . – komponister, som vi overhovedet ikke kan leve foruden!! Domkirkens kantori er enestående derved, at det gemmer på fl ere gyldne struber. Og kantor Carsten Seyer-Hansen demonstrerer rigtigheden i den påstand, når han med Niels Peder Skaarup Gejel, Tue de Stordeur, Estrid Molt Ipsen og Margrethe Smedegaard musicerer – ja, rigtig gættet: barokmusik! Tysk og fransk. Det sker onsdag d. 15/9 kl. 17. Og så er det domorganist Kristian Krogsøes tur. Onsdag d. 6/10 kl. 17 lader han hovedorglet hvile og stiger op til den lille ‘prinsesse’ der hænger i en stang i koret. Her har hun hængt i 40 år og klinger aldeles fortræffeligt. Denne gang skal hun lægge piber til Buxte hude (‘Den store Dansker’), Rinck (der som elev-elev af Bach stillede sig ind i gyldne tradition af bach fortolkere), Mendelssohn (sidste års jubilar) og den nu afdøde østrigske mesterorganist Anton Heiller. Fredag d. 15/10 (aften) er det Kulturnat, hvor studerende fra konservatoriets orgel- og messingblæsere i aftenens løb diverterer med små stemningsfulde koncerter. Allerede i 1861 arbejdede Brahms på det korværk, der skulle blive hans bidrag til den monumentale korlitteratur: Ein deutsches Requiem. Var inspirationen moderens eller Schumanns død? Langfredag 1868 fi k det en opsigtsvækkende succes i Bremens Domkirke. Onsdag d. 3/11 kl. 20 dirigerer domkantoren værket, men i en version for to fl ygler (Kristian Krogsøe og Jakob Bahr) samt solister. Entré 50 kr. Det bør også blive
henovertorvene 1 henovertorvene 2 henovertorvene 3 henovertorvene 4 henovertorvene 5 henovertorvene 6 henovertorvene 7 henovertorvene 8 henovertorvene 9 henovertorvene 10 henovertorvene 11 henovertorvene 12 henovertorvene 13 henovertorvene 14 henovertorvene 15 henovertorvene 16 vestre